Side 1 af 1

fordele/ulemper ved flytning inden flaskekarbonering

: 7. apr 2024, 08:59
af TølbØL
Hej håndbryggere!

Jeg er i gang med første bryg (amerikansk pale ale) og har forsøgt at læse op på om det er nødvendigt at omstikke/flytte øllet fra gærspanden over i en ren inden flaskning når jeg vil putte sukker direkte i flaskerne?
Fordele / ulemper søges :-)

Håber på at nogle vil tage sig tid til at hjælpe 🍀🍀

mvh Kristian

Re: fordele/ulemper ved flytning inden flaskekarbonering

: 7. apr 2024, 10:28
af Exxon
Hej Kristian

Omstikning er ingen fordel. Det er en forældet og unødvendig praksis.
Du oxyderer øllet og øger reelt risikoen for infektion hver gang du håndterer det, til ingen verdens nytte.
Så spring endelig det trin over. Der er ingen fordele ved at gøre det.
Karbonering med sukkerknalder er den bedste måde at sukkerkarbonere. Du er på rette spor.
Det gælder om at undgå flest muligt af de steder, hvor øllet kan komme i kontakt med ilt.. Altså så snart gæringen er i gang.
Før gæring skal urten jo helst have en masse ilt.

Det eneste tidspunkt hvor omstikning har sin berettigelse, er i forbindelse med frugttilsætning.
Her kan man stikke den færdiggærede øl over på frugt/bær i en co2 purget spand og derved undgå at åbne primærspanden.
Men det er en anden snak.

Re: fordele/ulemper ved flytning inden flaskekarbonering

: 9. apr 2024, 08:38
af TølbØL
1000 tak for svar Exxon!

Jeg undlader at flytte inden flaskning :-)