Hej
Jeg har lavet øl i 1 1/2 og har generelt altid kæmpet med at øllet skummer når man åbner flasken.
For ca 3/4 år siden gik jeg over til at tappe øl over på keg 9,5 liters, og så tilsat sukker der til karbonering.
Men jeg kæmper nu endnu mere med skum når jeg tapper af fra keg via en hane direkte monteret på keg.
Hanen er med kompensator. Og keg står i køleskab (kun til samme formål og det er ret koldt).
Jeg har prøvet med og uden tryk med extern CO2 på kegen.
Men uden den store forskel.
Det skal også lige siges at når jeg laver 25 L og tapper over på. 9,5 l keg, og resten på flasker.
Så er der også skum problemer på flaskerne.
Hvad gør jeg galt?
Skal der tilsættes mindre mængede sukker når man karboner på Keg, end på flaske ?
Skal jeg prøve at lade den gære 3 uger istedt for de 14 dage der står i opskriften ?
skal jeg omstille efter 1 uge, og lade den stå yderligere 14 dage efter omstikning?
Bonus info.
Vi har blødgørings anlæg hvor vi bor idag, men en PH værdi på 6. Kan det have noget med skum dannelse at gøre?
Skummer rigtig meget
Re: Skummer rigtig meget
Hej
Det er lidt svært at svare på uden mere data
Mit første bud vil være du har for meget co2 i
Hvor meget sukker bruger du pr liter?
Det er lidt svært at svare på uden mere data
Mit første bud vil være du har for meget co2 i
Hvor meget sukker bruger du pr liter?
-
HoegildBryghus
- Indlæg: 94
- Tilmeldt: 8. jan 2017, 23:10
- Geografisk sted: 7400 Herning
Re: Skummer rigtig meget
Der er mange årsager til at øl kan skumme over men først ville jeg da lade brygget stå minimum 8-14 dage efter gæren var stoppet, men den temperatur du mæsker ved har også betydning hvis du får meget protein med over i øllet giver det også skum , rengøring af udstyr, jeg tror de fleste der brygger er løbet ind i problemet , uden at de kan sætte en finger på problemet, for nogle år siden læste jeg en artikel om at en bestemt svamp i byggen også gav skummende øl, det er selvfølgelig en ringe trøst, men gør som vi andre prøv igen til sidst lykkes det
MVH Uffe Brun
MVH Uffe Brun
Re: Skummer rigtig meget
At sukkerkabonere øl er lidt af en kunstart, der kræver, at man har styr på flere variable samtidigt. Som nævnt af andre brugere kan der være mange grunde til, at dit øl bruser over.
Lad os dog for nemheds skyld antage, at du har en god bryggeriopsætning og styr på de fornødne hygiejneprocesser. I så fald er der tale om, at du overkarbonerer dit øl, dvs. at du bruger for meget sukker.
Vand (og øl) kan opløse og optage CO2, ligesom det kan opløse og optage salt, når du skal koge kartofler. Mængden af CO2, vandet er i stand til at optage, afhænger af to faktorer: Tryk og temperatur. Jo højere trykket er, jo mere CO2 kan opløses i vandet, mens det omvendte gælder med temperatur.
Dette er grunden til, at en øl først begynder at bruse, når flasken åbnes. Idet kapslen lettes, falder trykket øjeblikkeligt i flasken, og øllet kan derved ikke længe indeholde samme mængde CO2. Dette udfældes som gas, og voila - der blev brus!
Mængden af CO2 i vand/øl måles i ”CO2-volumen”.
Hvis du gærer dit øl med en almindelig gærlås, er trykket altid det atmosfæriske tryk omkring os, som vi vist godt kan antage, er konstant. Dermed skal du kun tage hensyn til temperaturen.
Når dit øl gærer, frigiver gæren CO2, der optages af øllet. Når øllet ikke kan optage mere CO2, udfældes det i stedet som små bobler. Det er på dette tidspunkt, din gærlås begynder at boble.
Når øllet er færdiggæret, indeholder det altså allerede CO2. Hæves temperaturen på øllet efterfølgende, vil du se, at gærlåsen begynder at boble igen. Det er ikke gæringen, der er genstartet men derimod CO2, der udfældes.
Det er derfor vigtigt at vide (eller i det mindste have et godt praj om), hvor varmt ens øl har stået under og efter gæring.
For at få den rigtige mængde brus, skal du vælge, hvor høj CO2-volumen, du ønsker i slutproduktet. Der findes et hav af hjemmesider, der hjælper med dette samt beregning af sukkermængde. F.eks. https://www.brewersfriend.com/beer-priming-calculator/.
Har du eksempelvis 20 liter pilsner gæret ved 14 grader, skal du bruge 117 gram sukker. Hvis øllet efterfølgende har stået ved 22 grader (stuetemperatur), skal du derimod bruge 135 gram. Her er det naturligvis også vigtigt at vide, hvor mange liter øl, du er ved at flaske.
Den sikreste metode er nok altid at lade sin færdiggærede øl stå ved stuetemperatur, hvis muligt. Dermed skal du altid bruge den samme mængde sukker per liter til et givent slutniveau af CO2, og det er nemmere for dig pålideligt at justere fra gang til gang.
Sidst men ikke mindst er det nok også vigtigt, at du er en smule konservativ. Hvis du er i tvivl om du har 20 eller 21 liter færdigt øl, så antag du har 20. Er du i tvivl om øllet har stået ved 14 eller 16 grader, så antag 14. Rund mængden af sukker ned til nærmester 10'er og så videre... Hellere en smule underkaboneret øl end overkarboneret efter min mening.
Sidstnævnte kan være en decideret pinlig affære (har selv produceret flere), mens underkaboneret øl altid kan fremstilles som et stilistisk valg ;-)
Lad os dog for nemheds skyld antage, at du har en god bryggeriopsætning og styr på de fornødne hygiejneprocesser. I så fald er der tale om, at du overkarbonerer dit øl, dvs. at du bruger for meget sukker.
Vand (og øl) kan opløse og optage CO2, ligesom det kan opløse og optage salt, når du skal koge kartofler. Mængden af CO2, vandet er i stand til at optage, afhænger af to faktorer: Tryk og temperatur. Jo højere trykket er, jo mere CO2 kan opløses i vandet, mens det omvendte gælder med temperatur.
Dette er grunden til, at en øl først begynder at bruse, når flasken åbnes. Idet kapslen lettes, falder trykket øjeblikkeligt i flasken, og øllet kan derved ikke længe indeholde samme mængde CO2. Dette udfældes som gas, og voila - der blev brus!
Mængden af CO2 i vand/øl måles i ”CO2-volumen”.
Hvis du gærer dit øl med en almindelig gærlås, er trykket altid det atmosfæriske tryk omkring os, som vi vist godt kan antage, er konstant. Dermed skal du kun tage hensyn til temperaturen.
Når dit øl gærer, frigiver gæren CO2, der optages af øllet. Når øllet ikke kan optage mere CO2, udfældes det i stedet som små bobler. Det er på dette tidspunkt, din gærlås begynder at boble.
Når øllet er færdiggæret, indeholder det altså allerede CO2. Hæves temperaturen på øllet efterfølgende, vil du se, at gærlåsen begynder at boble igen. Det er ikke gæringen, der er genstartet men derimod CO2, der udfældes.
Det er derfor vigtigt at vide (eller i det mindste have et godt praj om), hvor varmt ens øl har stået under og efter gæring.
For at få den rigtige mængde brus, skal du vælge, hvor høj CO2-volumen, du ønsker i slutproduktet. Der findes et hav af hjemmesider, der hjælper med dette samt beregning af sukkermængde. F.eks. https://www.brewersfriend.com/beer-priming-calculator/.
Har du eksempelvis 20 liter pilsner gæret ved 14 grader, skal du bruge 117 gram sukker. Hvis øllet efterfølgende har stået ved 22 grader (stuetemperatur), skal du derimod bruge 135 gram. Her er det naturligvis også vigtigt at vide, hvor mange liter øl, du er ved at flaske.
Den sikreste metode er nok altid at lade sin færdiggærede øl stå ved stuetemperatur, hvis muligt. Dermed skal du altid bruge den samme mængde sukker per liter til et givent slutniveau af CO2, og det er nemmere for dig pålideligt at justere fra gang til gang.
Sidst men ikke mindst er det nok også vigtigt, at du er en smule konservativ. Hvis du er i tvivl om du har 20 eller 21 liter færdigt øl, så antag du har 20. Er du i tvivl om øllet har stået ved 14 eller 16 grader, så antag 14. Rund mængden af sukker ned til nærmester 10'er og så videre... Hellere en smule underkaboneret øl end overkarboneret efter min mening.
Sidstnævnte kan være en decideret pinlig affære (har selv produceret flere), mens underkaboneret øl altid kan fremstilles som et stilistisk valg ;-)