Blandingsgær?

[Bjór]

Jeg er uerfaren udi ølgær-dyrkning og har, for første gang, pladespredt og inkuberet en prøve af WLP-300 på maltagar, men undrer mig over resultatet...

På agarpladen er der vokset to forskellige slags gærlignende organismer frem og mit gæt er, at der tale om to slags gær: en der danner hvide kolonier og en, der danner grå. Begge slags findes i ca. lige stor mængde i prøven. Prøven har jeg taget fra det rør, som jeg fik gæren i og som jeg, efter at jeg havde tømt røret, hældte destilleret vand på og stillede i køleskabet, hvor det har stået i 1-2 mdr.

Kan det passe, at Whitelabs sælger blandinger af gær eller skal jeg bare regne med at prøven har været forurenet af en vildgær el.l.?

[Christiansj]

Jeg har heller ikke den store erfaring i ølgærdyrkning endnu. Men har svært ved at tro at en vildgær skulle inficere din gær, og tilfældigvis havne i din øl i samme mængde som din WLP300. Umiddelbart skulle WLP 300 kun indeholde én gærstamme! Hvad der er sket ved jeg ikke, men har hørt at gærkolonier godt kan have forskellig farve, afhægig af hvilke vækstbetingelser de har (evt om du ligger i bunden af røret eller er opløst i vandet..?). Men du kan prøve at tage en prøve fra din øl hvor du brugte gæren, og så tjekke hvordan de kolonier ser ud. Måske er der kun en slags kolonier der.

Mvh. Christian.

[Truntebryg]

Spændende forsøg !

Generelt er det sådan at blandings gær, laves således at den ene gær giver en specielt smag / duft / kompleks øl osv. MEN denne gær - ofte ”vildgær” – er ikke speciel god til at færdig gære øllen / vinen. Derfor tilsættes der også en arbejdshest, altså en mere robust gær.

Når gær 2 tager over, så går den første gær til de evige gærmarker, og du vil sikkert ikke finde den i en færdig gæret øl.

Men prøv endelig – det er meget interessant !

[Bjór]

Jamen, så er det en go' idé at dyrke gæren i en færdig øl - der er to tilbage!
Jeg vender tilbage med resultatet af dyrkningen.

[mas]

Lige præcis wpl-300 burde ikke være en blanding.

Det er den berømte Weihenstephaner hvede gær, der under tiden også kaldes S. delbrueckii. sevlom den vist ikke længere regnes som en selvstændig gær art, men bare en variation af S. cerevisiae.

Mvh

Thomas

[Truntebryg]

Den er lidt triggi – den der WLP 300, der er ikke noget der hedder Saccharomyces delbrueckii – men som Thomas skriver - der er nogle der bruger navnet for gæren Torulaspora delbrueckii.

T. delbrueckii udmærker sig jo ved ikke at være en egentlig Saccharomyces gær, og er derfor ikke så god til at lave arbejdet færdig. (mest i vin, da alc. % jo er høj her)

I ØL sammenhæng er der derfor nogen der også tilsætter en lager gær, og Wyeast har faktisk lavet en blanding der hedder 3278. (blanding af Saccharomyces and non-Saccharomyces)

Måske har White Labs dopet deres WPL300 for lidt ekstra ydelse …. I lige præcis WPL300 ville dette give mening.

Nå det var vist lidt for meget gætværk herfra.

[mas]

Den er lidt triggi – den der WLP 300, der er ikke noget der hedder Saccharomyces delbrueckii – men som Thomas skriver - der er nogle der bruger navnet for gæren Torulaspora delbrueckii.

Med megen møje lykkedes det at finde finde kilden til mine oplysninger:

http://hbd.org/hbd/archive/1203.html#1203-5

Og her (http://kotmf.com/articles/yeastcomp.php#Wyeast) hedder det om Wyeast 3068, der skulle være identisk med wpl 300:

3068 Weihenstephan wheat Weihenstephan 68 (S. delbrueckii single strain)

T. delbrueckii udmærker sig jo ved ikke at være en egentlig Saccharomyces gær, og er derfor ikke så god til at lave arbejdet færdig. (mest i vin, da alc. % jo er høj her)

I ØL sammenhæng er der derfor nogen der også tilsætter en lager gær, og Wyeast har faktisk lavet en blanding der hedder 3278. (blanding af Saccharomyces and non-Saccharomyces)

Måske har White Labs dopet deres WPL300 for lidt ekstra ydelse …. I lige præcis WPL300 ville dette give mening.

Nå det var vist lidt for meget gætværk herfra.

Jeg syntes det er et godt gæt, det forklarer i hvertfal de to forskellige gærkulturer på agaren!

Mvh

Thomas

[Bjór]

Status for mit lille forsøg er, at en ny prøve, der blev taget fra bundfaldet i en færdig øl og dyrket på maltagar, viste nøjagtigt det samme: tilsyneladende to forskellige organismer, en hvid, der danner ret store kolonier og en grå/gennemsigtig, der danner små, flade kolonier og, ligesom den hvide, tydeligvis stammer fra okulationsnålen, dvs. den må komme fra prøven.

Jeg overvejer at købe et mikroskop!

En anden måde ku' jo være at dyrke de to slags organismer videre hver for sig for at se, om der skulle være tale om den samme svamp i to forskellige faser (aerob/anaerob fx), som Christiansj foreslog længere oppe.

[linde]

Status for mit lille forsøg er, at en ny prøve, der blev taget fra bundfaldet i en færdig øl og dyrket på maltagar, viste nøjagtigt det samme: tilsyneladende to forskellige organismer, en hvid, der danner ret store kolonier og en grå/gennemsigtig, der danner små, flade kolonier og, ligesom den hvide, tydeligvis stammer fra okulationsnålen, dvs. den må komme fra prøven.

Det lyder godt nok ikke (for mig!) som om, der er tale om to forskellige stammer af Saccharomyces. Normalt vil det være svært at skelne dem fra hinanden selv under mikroskop, så at de skulle være så forskellige lyder lidt mystisk! Har du mulighed for at uploade et billede af petriskålen? Det kunne være interessant at se. Kunne der mon være tale om kimfald fra omgivelserne? Her ville et oplagt bud være skimlen Aspergillus, når du siger,den er dyrket i køleskab over længere tid kunne jeg godt forestille mig, den lavede små, svage kolonier. Alternativt Bacillus Cereus, jordbakterier, der findes stort set overalt i naturen, og på os.

Det med nålen kan du næppe regne med, i et alt andet end kontrolleret sterilt miljø!

Jeg overvejer at købe et mikroskop!

Hehe, ja en hobby er vel en hobby...man hører jo også om folk, der bruger flere hundrede tusinde på togbaner og lignende. Respekt og hatten af herfra, hvis du bliver det næste Eurofins/Steins for hjemmebryggere:-)

En anden måde ku' jo være at dyrke de to slags organismer videre hver for sig for at se, om der skulle være tale om den samme svamp i to forskellige faser (aerob/anaerob fx), som Christiansj foreslog længere oppe.

Det vil næppe være tilfældet, for at påvise aerob/anaerob vil man normalt dyrke i et reagensglas i en vis dybde. Samme stamme vil normalt heller ikke afvige i farve, men kun vækstrate på den måde.

Har du eventuelt mulighed for at dyrke på YGC agar, så kunne du i hvert fald udelukke bakteriesporer.

Meget interessant emne i øvrigt, ærgerligt, der ikke er flere der dyrker gæren på den måde, det ville også give et billede af kvaliteten af produkterne!

Mvh Brian