rigtig mængde gær

Alm. Nybegynder hjælp.
Besvar
Brugeravatar
Sicky666
Indlæg: 9
Tilmeldt: 16. aug 2023, 15:35

rigtig mængde gær

Indlæg af Sicky666 »

Hej alle sammen.
Ny bruger og ny indenfor ølbrygning :-)

Jeg har kun brygget en enkelt gang før, under vejledning og med fint resultat. Nu skal jeg prøve at brygge en opskrift jeg har fundet i brewfather app´en.. en chocolate coffee stout.
Den ser ud til at være ok nem at gå til, men når jeg ser på hvor meget gær jeg skal tilsætte (1.2 g til 25L), bliver jeg i tvivl om det kan være rigtigt? Jeg bryggede tidligere en imperial stout hvor jeg tilsatte 1 brev S-04 (11.2 g) til 20L

Kan det virkelig passe der ikke skal mere i?

Mvh Carsten
jens_sj
Indlæg: 31
Tilmeldt: 3. jan 2016, 19:11

Re: rigtig mængde gær

Indlæg af jens_sj »

Hej Carsten,
og velkommen til ølbrygger-verdenen :)

1.2g til 25L lyder af meget lidt. Jeg bruger normalt 1 brev til 20-25L, og det plejer at fungere. Jeg ved andre bruger mere, tror lidt det er en smagssag.
På håndbryg.dk kan du læse mere om hvor meget gær der normalt skal bruges til ølbryg: https://haandbryg.dk/gaermaengde.html - de skriver 0,5g pr. liter, og at 2 pakker til 25L er bedre end 1.

Mvh
Jens
Brugeravatar
GeheimBrau
Indlæg: 161
Tilmeldt: 2. apr 2017, 11:24
Geografisk sted: 2690 Mosede Strand

Re: rigtig mængde gær

Indlæg af GeheimBrau »

Ligner et klassik glemt 1-tal - hhv. 1,2g og 11,2g - Er enig i at med 1,2g kommer din gær ikke langt før den får stress.
Post et link til Brewfather opskriften, så vi har alle detaljer :-)
GeheimBrau
/Gert
Brugeravatar
Sicky666
Indlæg: 9
Tilmeldt: 16. aug 2023, 15:35

Re: rigtig mængde gær

Indlæg af Sicky666 »

Tak for svar og tak for link!.. Ja, det ligner god tnok der er glemt et 1 tal :-)
Jeg bryggede igår og fulgte jeres råd med en hel pakke (11.2g) :-) Jeg havde lidt problemer med at ramme OG, men prøvede at forlænge kog med 20 min og ramte så 1.050 som var meget tæt på de 1.051 der stod i opskriften.

En anden ting der undrer mig ved denne opskrift. Der står der skal tilsættes 28.81L kaffe ifm flaskning?? Selv med min begrændsede viden, kan jeg da regne ud at der er alt for meget. Er der nogle af jer der har brygget noget i samme stil og kan fortælle hvor meget kaffe der skal tilsættes?

Link til opskriften: https://share.brewfather.app/6XaZxULCtcPNnN
Brugeravatar
GeheimBrau
Indlæg: 161
Tilmeldt: 2. apr 2017, 11:24
Geografisk sted: 2690 Mosede Strand

Re: rigtig mængde gær

Indlæg af GeheimBrau »

Opskriften er fra Short Circuited Brewers, a.k.a. https://www.youtube.com/@ShortCircuitedBrewers/
Jeg er lidt uklar på hvilken opskrift det er, men 28liter er way off :-)
En ounce er 28,3495 gram, så måske en US/metric conversion fejl?

Brian/Short Circuited Brewers har været lidt on/off på YouTube det sidste år, men hvis du spørger ham via Facebook linket på kanalen, kan det være du får et korrigerende svar (er ikke selv på FB).

Jeg har ikke selv "brygget" med kaffe, men David Heath har en opskrift på 6,3% og tilfører 90gram kaffe: https://www.youtube.com/watch?v=ynnPLeeQaCY
Opskrifter, kaffe, smag/styrke og smagspreferencer varierer selvfølgelig, men generelt kan du få meget godt ud af at følge/lære fra DH.
GeheimBrau
/Gert
Brugeravatar
Sicky666
Indlæg: 9
Tilmeldt: 16. aug 2023, 15:35

Re: rigtig mængde gær

Indlæg af Sicky666 »

Fantastisk!.. det havde jeg ikke lige tænkt på, men vil da skrive til ham og se hvad han siger 👍
Kan det passe at gæringen er stoppet nu her allerede efter 2 dage? Der var voldsom aktivitet igår og den havde faktisk næsten skudt gærrør ud, da jeg kom hjem fra arbejde.
Jeg kogte et andet gærrør og satte det i og sørgede for at låget sad ordentligt tæt.
Jeg læser i tidligere link, at gæring gerne skal starte indenfor 5 timer og være færdig inden for 7 dage.. men der er vi jo langt fra nu.
SG ligger på 1.020 nu.

*rettelse.. Efter at have rystet gærspanden, kommer der en smule bobler i gærrørret igen*
Brugeravatar
GeheimBrau
Indlæg: 161
Tilmeldt: 2. apr 2017, 11:24
Geografisk sted: 2690 Mosede Strand

Re: rigtig mængde gær

Indlæg af GeheimBrau »

Opskriften siger OG/Original Gravity: 1.061 og FG/Final Gravity: 1.015
Jf. OBK er S-04 en hurtig gær - 2-3 dage - jeg har aldrig checket dage og har vist kun brygget 2-3 gange med den på +14 år.
Urten burde være ret fermenterbar ved 65°C mæskning (som i lav FG), men temperaturen du gærer ved har også indflydelse på hastighed (og smag, når du kommer dertil).

Du er lidt fra opskriftens FG, men vent et par dage og se om den ikke kommer lidt længere ned.
Rammer du et par enheder ved siden af på FG (eller OG) sker der ikke den store "skade" (noget andet hvis du brygger kommercielt).

Jeg ville holde mig fra at ryste gærspanden når gæring er igang (jeg ryster kun før gæren tilsættes, så den har ilt til formering).
Ilt(ryste) på "det forkerte tidspunkt" ~sent i gæringsprocessen, kan oxidere din øl; det giver en lidt kedelig smag a'la pap så vidt jeg har læst (har heldigvis være forskånet indtil videre :-)).
Lad den stå til du måler det samme tre dage i streg, så sker der normalt ikke mere gæring.
GeheimBrau
/Gert
Brugeravatar
Sicky666
Indlæg: 9
Tilmeldt: 16. aug 2023, 15:35

Re: rigtig mængde gær

Indlæg af Sicky666 »

Mange tak!.. jeg afventer og ser hvad der sker de næste par dage
Besvar

Tilbage til "Hjælp til at komme igang."