Stormgæring

Besvar
Per
Indlæg: 338
Tilmeldt: 29. jan 2018, 20:06
Geografisk sted: Rønnede

Stormgæring

Indlæg af Per »

Er der nogen her på Forum, der kan forklare mulige årsager til stormgæring?

Mvh. Per.
søreno
Indlæg: 1705
Tilmeldt: 13. nov 2010, 14:18
Geografisk sted: Thisted

Re: Stormgæring

Indlæg af søreno »

Hej Per
Jeg skrev et par mulige forklaringer i den anden tråd, men basalt set er svaret, at det er ret uforudsigeligt. Høg gravity, bestemte gærstrenge og høj gæringstemperatur er nogle af de forklaringer, man ofte hører. Næringsindholdet i urten og typen af forgærbare sukre kan også spille ind. En anden forklaring, jeg lige har googlet mig til, som jeg ikke har hørt før, er at hvis man pitcher gæren ved samme temperatur som urten, kickstarter man gæringen, så den kommer så hurtigt i gang, at det kan give blow off. Det er ikke en forklaring, jeg ellers er stødt på, men jeg har heller ikke undersøgt emnet nærmere før.
Hvis det sker, så skift gærlåsen ud med en blow off tube. Så kører det fint. Du behøver, som jeg skrev i den anden tråd, ikke at bekymre dig videre over det ellers. Det største problem er, at det kan give en del svineri alt efter hvor man gærer (søg evt på google efter billeder. Der er mange ;-) )
VH
Søren
Per
Indlæg: 338
Tilmeldt: 29. jan 2018, 20:06
Geografisk sted: Rønnede

Re: Stormgæring

Indlæg af Per »

Hej Søren.

Tak for godt svar. Det er en højpotent urt OG=1103, hvor der bl.a. er 2 kg. muscovado sukker i. Brygget er på 25 ltr.

Til dette bryg har jeg hele tiden haft mistanke til at der fulgte for lidt gær med. 1 brev á 15 gr. London Ale gær. Jeg øgede med ét brev gær á 10 gr. mere, og lavede en gærstarter på 2 ltr. for at nå ca. 600 mia. gærceller (pitch-rate 1,0). Var lidt bekymret for om jeg havde misforstået noget i forhold til gærmængde.

Ja, der kom gærnæring i.

Gæren er pitchet ved 17° i urten der holdt 18°. Temp. i urten er målt i dykrør med lomme midt i urten, og jeg rystede spanden for at se om temp. ændrede sig. Det gjorde den ikke, så jeg formoder at temp. i urten har været rimelig stabil. Jeg øgede ikke temp. efter tilsætning af gær. Den steg til 18,6° via gæringen. Omgivende temp. er 12-13°.

I sådan et tilfælde som her, skal head space være noget mere end 25%, og blow-off slangen større end Ø10 mm.

Jeg er glad for at høre, at jeg for så vidt, nok har det største problem i forhold til rengøringen. Det er trods alt til at have med at gøre. Øllet er vigtigere. :-)

Mvh. Per.
søreno
Indlæg: 1705
Tilmeldt: 13. nov 2010, 14:18
Geografisk sted: Thisted

Re: Stormgæring

Indlæg af søreno »

Ja det skal nok blive en fin øl.
Jeg synes, du har gjort det helt rigtige i forhold til gæropformering. Det lyder af alt for lidt med et brev. Stormgæringen tyder på at du har ramt plet, så du skal bare have lidt mere headspace næste gang du brygger så stærk øl.
Vh Søren

Sendt fra min ONEPLUS A3003 med Tapatalk
Per
Indlæg: 338
Tilmeldt: 29. jan 2018, 20:06
Geografisk sted: Rønnede

Re: Stormgæring

Indlæg af Per »

Hej Søren.

Mange tak. Bliver spændende at smage.

I min spæde start som brygger, oplevede jeg det samme med en kraftig Scottish Ale. Den var helt sikkert underpitchet, da det var et All-grain sæt, og jeg fulgte bare vejledningen uden at tænke videre over gær og gæring. Den indeholdt, så vidt jeg husker, også en hel muscovado sukker. Der var også for lidt head-space.

Så én lære er i hvert fald , - sørg for rigeligt med head-space i gærtanken ved high-gravity bryg!

Tak for gode svar.

Mvh. Per.
Besvar

Tilbage til "Generelt om brygning"