Hi peeps
Jeg bryggede i går og blev enig med mig selv om at der skulle da laves brød af resterne. Det er nu gjort. De er blevet supergode, synes jeg selv. Jeg har ikke set opskriften før, men har heller ikke søgt meget efter den, så det kan godt tænkes at jeg har taget en andens opskrift uden at vide det.
Opskrift til omkring 40 boller:
0,5 kg af kornet der blev brugt til bryggen i går. Her en juleøl 08 fra Vejers
1 kg hvedemel
3,3 dl hjemmebrygget øl (selvfølgelig). Her er brugt en Red abbey ale fra Vejers
ca 2 dl mælk
1 spk olie
½ stk salt
lidt peber
1,5 chili uden kerner finthakket
1 pk bacon i tern
1 pk skinke i tern/strimler
250 gr god revet ost
1 stort løg finthakket
Øl og mælk varmes til omkring 25-30 grader og gær, salt, peber og olie blandes i. Ca 900 gr mel mv. tilsættes og æltes til en lind dej der forhæver til ca dobbelt størrelse. Her tog det ca ½ time.
Mens dejen hæver steges bacon sprødt. løg og chili tilsættes så det også bliver let gyldent. Når bacon er sprødstegt og løg og chili er gyldent tages det af panden og lægges på fedtsugende papir. Mest muligt fedt skal blive på panden. Skinken steges let gyldent i den resterende olie og lægges også på fedtsugende papir.
Ved endt hævning tilsættes de stegte ingredienser. Når dette er bandet godt i dejen tilsættes ost. Vær opmærksom på at dejen ikke må være for varm så osten smelter. Det kan godt tænkes at der skal tilsættes lidt mel i denne del af processen. Her bruges den resterende del af melet.
Dejen formes til boller med en diameter på 3-4 cm og stilles til efterhævning i 30-45 minutter. Ovnen tændes på 180 grader uden varmluft.
Bollerne pensles med lidt mælk og bages gyldne. Det vil tage omkring 12-15 minutter. Du kan høre når de er færdige, da de lyder hule når du banker på dem. Hold dog lige et lille øje med dem med jævne mellemrum, da ikke alle ovne er ens.
Spis et par nybagte boller med en god ost, spegepølse eller bare som de er.
Jeg gemmer de resterende boller og bruger dem i madpakken i løbet af den kommende uge. Jeg vil også fryse en del af dem ned, da jeg ellers ikke når at spise dem inden de bliver dårlige. Hvorvidt de er gode efter frost ved jeg af gode grunde ikke.
HÃ¥ber at det kan bruges. Velbekomme...