Gærstarter?

Knet
Indlæg: 497
Tilmeldt: 16. okt 2017, 19:58
Geografisk sted: Ballerup

Re: Gærstarter?

Indlæg af Knet »

Hej Mikkel,

Jeg plejer at lade den stå til den ikke bobler mere, når omrøren har været slukket nogle minutter. Det kan godt snyde lidt når det hvirvler rundt.

Umiddelbart ser det ud til, at hæren har holdt sin fest? Det ser ud som om den har skummet godt derop ad og der er et tyndt lag skum endnu på overfladen. Mit bud er den er klar. Men vil du være sikker kan du tage en OG måling.

God ide med kluden! Det kan jeg desværre ikke, da min omrører er en hjemmebygget af pc ventilator og harddiskmagnet uden en plade det kan få på...

Vh. Kenneth
Knet
Indlæg: 497
Tilmeldt: 16. okt 2017, 19:58
Geografisk sted: Ballerup

Re: Gærstarter?

Indlæg af Knet »

Hvorfor pillede du den i øvrigt af omrøren og lod den stå uden Mikkel ?

Vh. Kenneth
TvedeBryg
Indlæg: 114
Tilmeldt: 10. sep 2018, 12:03

Re: Gærstarter?

Indlæg af TvedeBryg »

Hej Kenneth,
Det læste jeg mig til i "how to brew" jeg sætter lige teksten ind (står i andet afsnit) Og i øvrigt dage jeg den på køl som du også skrev
Vh MikkelBillede

Sendt fra min RNE-L21 med Tapatalk
TvedeBryg
Indlæg: 114
Tilmeldt: 10. sep 2018, 12:03

Re: Gærstarter?

Indlæg af TvedeBryg »

.... Håber det kan læses på den led

Sendt fra min RNE-L21 med Tapatalk
Knet
Indlæg: 497
Tilmeldt: 16. okt 2017, 19:58
Geografisk sted: Ballerup

Re: Gærstarter?

Indlæg af Knet »

Ahhh. Det var nyt for mig. Det har jeg aldrig gjort. Det må jeg hellere praktisere så :-)

Vh. Kenneth
grøntoft
Indlæg: 680
Tilmeldt: 18. sep 2014, 08:32
Geografisk sted: Fjerritslev

Re: Gærstarter?

Indlæg af grøntoft »

Det er i øvrigt også det John Palmer anbefaler i sin bog "How to Brew"
"De ej poeter ere, der kun drikke vand"
- Ludvig Holberg
MEOLSEN
Indlæg: 146
Tilmeldt: 30. dec 2006, 21:10
Geografisk sted: Silkeborg

Re: Gærstarter?

Indlæg af MEOLSEN »

Hej med Jer,

Jeg tillader mig lige at blande mig i tråden da jeg er forholdsvis "rookie" ifht. vådgær. Godtnok har jeg brygget 5-6 bryg med vådgær(alle undergær),men jo mere jeg læser om emnet, jo mere kan jeg se at jeg ikke har helt styr på. Så håber der er nogle der kan hjælpe med nogle spørgsmål der bla.kommer fra dette indlæg.

Spørgsmål 1 er ifht. Glycerin ifbm frysning af gæren som beskrevet herunder. Har Glycerinen en "konserverende" effekt på gæren - eller er det blot for at glasset ikke skal revne/flække i fryseren?
Knet skrev:Jeg bruger mindre glycerol. Halv del gær og halv del vand/glycerol i blanding 4 vand og 1 glycerol. Det giver mellem 10 og 15% glycerol i den endelige blanding. Det er små mængder man arbejder med så det er cirka tal. Sterilitet er vigtigt. Jeg har en trykkoger hvor jeg steriliserer glas til opbevaring af gær. Vand og glycerolblanding får også en tur i trykkoger.
Vh. Kenneth
Spørgsmål 2 er ifht. størrelsen af den opformering der bliver snakket om herunder. Jeg har prøvet diverse online beregnere og kan ikke rigtig få de 5 mia. celler til at give mening. Måske er der noget jeg misforstår eller bruger beregnere forkert.
Men hvis man starter med en vådgær med eks. 70 mill. celler - så når jeg frem til at der skal anvenvdes en "gærstarter" på ca. 30liter med OG på 1040!!!. Altså en starter der nærmest er større end et bryg. Selv med en 4liter starter med en OG på 1040 kommer man ikke over1 mia. Og selvom man bygger videre på den yderligere 2 gange , så kommer man "kun" lige op på ca. 1.5mia celler. Det ser ud til at begrænsningen ligger i de 4 liter.(tager udgangspunkt i en 5 liter kolbe). Jeg læser det sådan at de 5 mia celler laves på én starter - men er det reelt baseret på 5x1 mia celler - og ikke 1x5 mia?
Knet skrev: Så laver jeg en starter af vådgæren og overbygger med 4 mia celler i forhold til hvad jeg skal bruge til det aktuelle bryg. Så har jeg 5 mia. De splittes i 4 glas der ryger i fryser blandet med glycerol. Hvert glas kan reelt overbygges på samme måde til 3. Generation osv. har læst om folk der problemfrit kørrr på 10. Generation. Men då har man nok også trukket den det man kan. Og sparet en del!
Vh. Kenneth
Spørgsmål 3: Bør man lave sin gærstarter ved samme temp som urten skal gæres ved - eller vil det være OK at lave en gærstarter på undergær ved stuetemp.?

På forhånd tak for svar :)
mvh
MEOLSEN
Knet
Indlæg: 497
Tilmeldt: 16. okt 2017, 19:58
Geografisk sted: Ballerup

Re: Gærstarter?

Indlæg af Knet »

Hej Meolsen,

1) Det er for beskyttelse af gærcellerne mod skader forårsaget af iskrystaller: Glycerol is used as a cryoprotectant as it disrupts the hydrogen bonding between water molecules, hence preventing the formation of ice crystals during freezing. This protects yeast and bacterial cells from ice crystal damage, and maintains their viability for future reculture.

2) tror vi begge er galt på den. Jeg kager altid rundt i millioner/milliarder og billioner... I en standard vådgær er der 100 milliarder celler. I imperials pakker er der 200 milliarder. Så når jeg omtaler 1 milliard mener jeg 100!!! Og hvis du ser billion som million og tror du starter på 70, så er der et stykke vej til 5 milliarder.

I almindelige tal så opformerer jeg gæren til det 5 dobbelte. Så passer tallene nok bedre i kalkulatorerne.

3) som jeg har læst det, kan opformering af celler fint foregå ved stuetemperatur. Det er antal celler vi er interesserede i og ikke den øl der produceres under starteren. Jeg har lavet lagerøl med startere på 20 grader. Det går fint og uden bismag af nogen art.

Ps. Husk at du får mange flere celler ud af det når du bruger en magnetomrører.

Pps. For nylig var der en tråd om en der kunne købes på eBay. Den købte jeg og den er super. Hævdes at have max kapacitet på 3500 ml. Har ikke prøvet den endnu men tænker, at den da nok kan trække mere. 284 kr eller så inkl magnet og levering.

Vh Kenneth
MEOLSEN
Indlæg: 146
Tilmeldt: 30. dec 2006, 21:10
Geografisk sted: Silkeborg

Re: Gærstarter?

Indlæg af MEOLSEN »

Hej Kenneth,

Mange tak for dit uddybende svar.

Efter jeg havde skrevet mit indlæg kom jeg selv i tvivl om hvordan det nu liiige var med millioner/milliarder/billions osv. Så med din forklaring med at du 5-dobler gærcellerne giver det hele fint mening for mig. Og beregnerne passer nu fint :o)

Ang. en omrører - så har jeg lige her til aften læst en tråd hvor der vises resultater af 3 forskellige måder at lave en gærstarter på.
1) Er en beholder der bare står passiv.
2) Er en beholder med omrører.
3) Er en alm. 10l spand hvor starteren står passiv.

Ud fra det forsøg der var det nr. 3 der klart vandt med ca. dobbelt så mange celler som 2 målt ud fra højden af gærfløden i bunden af ens beholdere. Teorien bag skulle være at hvis diameter er min. 10gg større end dybden, så sikre det en væsentlig større overflade hvor gæren kan iltes. Så det overvejer jeg da at prøve. Ellers har jeg mulighed for selv at bygge én omrører for lige at teste det af...
mvh
MEOLSEN
Knet
Indlæg: 497
Tilmeldt: 16. okt 2017, 19:58
Geografisk sted: Ballerup

Re: Gærstarter?

Indlæg af Knet »

Det forsøg bliver da spændende at høre om :-)

Min første omrører var også en selvbygger lavet af pc ventilator, harddisk magnet og en 12 volt strømforsyning med variable output. Virker fint!

Vh. Kenneth
grøntoft
Indlæg: 680
Tilmeldt: 18. sep 2014, 08:32
Geografisk sted: Fjerritslev

Re: Gærstarter?

Indlæg af grøntoft »

Vær opmærksom på, at hvis du laver en gærstarter (opformering), så skal du sørge for at den temperatur som gærstarteren ikke er højere end den urt du smider den i. Ellers kan du risikere at din gær går i dvale. Tværtimod vil en gær der er en grad koldere være mere aktiv når den kommer i "varmere" urt.
"De ej poeter ere, der kun drikke vand"
- Ludvig Holberg
Besvar

Tilbage til "Generelt om brygning"