Dårligt gær?

Besvar
inzide
Indlæg: 73
Tilmeldt: 18. feb 2016, 13:10

Dårligt gær?

Indlæg af inzide »

Hej,

Er nu 1½ døgn (36 timer) inde i det, der skulle have været en gæringsfase. Men indtil nu absolut stilstand i spanden. Låget slutter tæt, for der har dannet sig et vakuum på indersiden (vandet i gærlåsen trækkes mod spanden).

Brygdata: 24 liter milk stout med tilsat ca. 800g laktose. OG landede på 1057, opskriften sagde 1055 ved 1 kg. laktose, så det er vel godkendt. Gær var en enkelt pakke Wyeast XL 1028 London Ale (skulle have været Irish, men udsolgt). Fik ikke smacket packen ordentligt, så den hævede ikke op. Det har jeg været ude for før, uden at det gav problemer.

Jeg har besluttet at forsøge med ekstra gær (en tørgær denne gang), men det kan tidligst leveres i morgen eftermiddag, dvs. mere end to døgn efter påbegyndt gæring. :-(

Spørgsmålet er: skal jeg koge urten en gang til før næste gæring for at dræbe eventuelle uønskede elementer? Eller skal jeg forsøge noget helt andet?
søreno
Indlæg: 1705
Tilmeldt: 13. nov 2010, 14:18
Geografisk sted: Thisted

Re: Dårligt gær?

Indlæg af søreno »

Giv den lidt mere tid. Hvis smack pack'en ikke er hævet op, er 1 1/2 døgn ikke en lang lag fase. Den skal nok komme.

Sendt fra min ONEPLUS A3003 med Tapatalk
inzide
Indlæg: 73
Tilmeldt: 18. feb 2016, 13:10

Re: Dårligt gær?

Indlæg af inzide »

Den gik i gang efter ca. 60 timer. Så lang tid har jeg aldrig ventet før. Men det understreger jo med al tydelighed bryggerens bedste ven og værste fjende: tålmodighed. :-)
Besvar

Tilbage til "Generelt om brygning"