Side 1 af 1

Vand til pilsner

Indlæg: 27. nov 2021, 00:31
af peterlieberkind
Hej

Jeg vil brygge en pilsner, men mit vand er ret hårdt 18-29 dH. Hvad er den bedste løsning til at få det rette vand? Jeg synes at have læst flere gange, at folk bruger RO-vand, men søger lidt en her og nu løsning.
Kan kildevand gå an eller kan man benytte sig af F.eks Brita filtret vand?


Sent from my iPhone using Tapatalk

Re: Vand til pilsner

Indlæg: 27. nov 2021, 09:16
af peos
Som her og nu løsning kan du koge dit vand en stykke tid, så noget af kalken udfælder sig. Ellers fungerer det fint for mig med et lille RO-anlæg.

Re: Vand til pilsner

Indlæg: 27. nov 2021, 10:24
af peterlieberkind
peos skrev:Som her og nu løsning kan du koge dit vand en stykke tid, så noget af kalken udfælder sig. Ellers fungerer det fint for mig med et lille RO-anlæg.
Okay. Kan man så bare koge vandet op i bryganlægget og sænke temp derefter til mæsketemp?
Hvilket anlæg har du og hvilken ratio kører du?


Sent from my iPhone using Tapatalk

Re: Vand til pilsner

Indlæg: 27. nov 2021, 10:25
af peterlieberkind
Nogen med erfaring med brug af Brita maxtra vand?, da jeg har kørt 30 L igennem til brug :)


Sent from my iPhone using Tapatalk

Re: Vand til pilsner

Indlæg: 27. nov 2021, 10:55
af peos
peterlieberkind skrev:
peos skrev:Som her og nu løsning kan du koge dit vand en stykke tid, så noget af kalken udfælder sig. Ellers fungerer det fint for mig med et lille RO-anlæg.
Okay. Kan man så bare koge vandet op i bryganlægget og sænke temp derefter til mæsketemp?
Hvilket anlæg har du og hvilken ratio kører du?


Sent from my iPhone using Tapatalk

Jeg ville nu nok hælde over i en gærspand først og smide bundslatten med kalkresterne ud, før jeg brygger på det.

Jeg har et lille anlæg fra rent-postevand.dk. Det ser ud til at være udgået. Det, der ligner mest, er dette: https://rent-postevand.dk/shop/Vandfilt ... C100_ready

Til en IPA bruger jeg 2/3 postevand og 1/3 RO-vand. Til en pilsner 1/3 postevand og 2/3 RO-vand. Og til andre noget midt imellem.

Jeg har tidligere eksperimenteret med beregninger og forskellige tilsætninger, men det gav ikke rigtig noget ekstra til øllet. Så nu har jeg bare eksperimenteret mig frem til disse mix, som giver gode bryg med mit postevand.

Re: Vand til pilsner

Indlæg: 27. nov 2021, 11:51
af peterlieberkind
Tak for info. Må se at få anskaffet mig et anlæg til næste gang :)


Sent from my iPhone using Tapatalk

Re: Vand til pilsner

Indlæg: 11. feb 2022, 15:19
af peterlieberkind
Vil lige følge op. Jeg endte med at køre alt mit vand igennem et nyt brita maxtra filter. Jeg bryggede en Bohemian pilsner med det, og endte med en lækker øl :) jeg har dog ikke noget at sammenligne med, da det er min første øl.
Har dog købt et omvendt osmoseanlæg til det næste bryg.


Sent from my iPhone using Tapatalk

Re: Vand til pilsner

Indlæg: 11. feb 2022, 23:52
af Knet
Tjek lige trykket på dit vandværks vand. Hvor jeg bor er der erklæret målsætning om, at tryk ikke skal være over 2 bar, for at beskytte rør. Konsekvensen var, at jeg med mit anlæg spildte 7 liter vand for hver liter Ro. Og selv om jeg bruger spildevandet til køling via chiller spiral og efterfølgende rengøring (hvor det jo nærmest er kogende fra nedkølingen), så var det et voldsomt spil af vand og slid på anlæg. Min løsning var at købe en booster pumpe, der kan levere ønskede antal bar. Nu produceres ca 3 liter spildevand pr liter ro, afhængig af vandets temperatur.

Jeg målte vandværkets tryk med et manometer på en 1 meter slange, sluttet til hanen.

Vh. Kenneth

Re: Vand til pilsner

Indlæg: 14. feb 2022, 08:07
af peterlieberkind
Knet skrev:Tjek lige trykket på dit vandværks vand. Hvor jeg bor er der erklæret målsætning om, at tryk ikke skal være over 2 bar, for at beskytte rør. Konsekvensen var, at jeg med mit anlæg spildte 7 liter vand for hver liter Ro. Og selv om jeg bruger spildevandet til køling via chiller spiral og efterfølgende rengøring (hvor det jo nærmest er kogende fra nedkølingen), så var det et voldsomt spil af vand og slid på anlæg. Min løsning var at købe en booster pumpe, der kan levere ønskede antal bar. Nu produceres ca 3 liter spildevand pr liter ro, afhængig af vandets temperatur.

Jeg målte vandværkets tryk med et manometer på en 1 meter slange, sluttet til hanen.

Vh. Kenneth
Nu fraråder forhandleren dog, at man sætter pumpe den på membran jeg har.
Men får man også et mindre spild, ved en højere temp? Og hvordan gør man så lige det, man sætter vel ikke anlægget på den varme hane :P


Sent from my iPhone using Tapatalk