Side 1 af 1

Opbevaring af mjød

: 20. feb 2011, 16:51
af jkjen
Hej,

Jeg har lige sat 2 batches med i alt 40 liter mjød over. Og nu begynder planlægningen af det videre forløb jo så. Jeg mener at have styr på gæring, lagring, klaring osv. Men - lige omkring langtidsopbevaring synes jeg jeg mangler lidt inspiration til "den fede måde". Jeg regner med at det skal være en helt almindelig mjød, hvor jeg vil smagssætte med forskellige mere eller mindre autentiske udtræk af forskellige bær og urter, fx. revling, porse, m.fl.

Men opbevaring. Jeg forestiller mig umiddelbart at flaske dem i standard 75 cl vinflasker, og proppe dem med korkpropper og måske endda forsegle med lak. Men - er det den bedste måde - jeg tænker på, at flaskerne nok skal gemmes i mange år (jeg regner ikke lige med at drikke det hele sådan lige ...), så hvad giver den største sikkerhed for at det ikke bliver dårligt. Kan jeg sammenligne med alm. bordvin, eller?

Gode råd / erfaringer ønskes!

VH
Jan

Re: Opbevaring af mjød

: 20. feb 2011, 18:02
af jakobø
hvis du flasker i almindelige vin flasker og forsegler voks og ligger dem mørkt køligt og temperatur stabilt burde der ikke være problemer de første 10-20 år.

pas dog på i kartoffel kælderen hvis grundvandet kommer ind fra tid til anden, mine forældre har et ukendt antal flasker liggende i en sådan uden voks forsegling, de er fra før jeg blev født for 30 år siden, en dag skal jeg have kigget på om de holder endnu.

Men når du flasker dem skal du være sikker på du har klaret mjøden ordentlig så du får så lidt bundfald i flaskerne som muligt.

Re: Opbevaring af mjød

: 21. feb 2011, 00:19
af Nimbus39
Jeg ville nok bruge kunststof propper hvis det er til lang lagring, så er du sikker på der ikke kommer fremmede smagsstoffer i din mjød.
Meget af det kork der sælges i dag er af en ringere kvalitet da der er mangel på kork ege, og det rigtig gode går til de gode vingårde.

Re: Opbevaring af mjød

: 21. feb 2011, 20:13
af jkjen
Tak for de gode inputs :-)

Vil i i øvrigt desinficere propperne (kunststof ell. natur) i iodophor inden propningen eller har i andre forslag?

Vh
Jan

Re: Opbevaring af mjød

: 21. feb 2011, 21:38
af Borg
Kunstpropperne ville jeg desinficere. Sikkert også naturpropperne, men jeg kan dog være i tvivl, om det hjælper. Der er mange snørklede gange, hvor der kan gemme sig alskens artige sager.

Re: Opbevaring af mjød

: 6. mar 2011, 16:10
af Lars Christensen
Jeg flaskede mit mjød på patentflasker, der var godt og grundigt desinficerede.
Det virker ganske godt, og det er muligt at tage en enkelt, proppe igen og gemme resten til senere.